Pakke til Danmark

Så fik vi endelig sendt en kasse hver hjem til Danmark. Vi har snakket om det længe og fordi det skal sendes med skib tager det omkring 3 måneder at komme frem.
Men tirsdag da vi kom hjem fra ferie i Nha Trang fik vi pakket dem og sendt dem. Det tog sin tid. Det med at pakke dem var ikke helt let, for vi ved jo at de måske ikke bliver behandlet helt godt, men vi gjorde hvad vi kunne med en masse tape. Vi havde fået Trang til at bestille en stor taxa til os, men efter at have ventet 20min ude i den bagende sol, tog Tina og jeg affære. Vi gik ud og prajede en stor taxa og Tina forklarede med store armbevægelser at vi havde nogle kæmpe kasser der skulle med. Det hele lykkedes og vi var på vej til postkontoret. Det viste sig at være MEGET mere besværligt end som så. Først skulle vi skrive 2 forskellige sedler med vores navn, modtagerens navn og så alle de ting der er i kassen og deres værdig. Så skulle hun fandeme også åbne kasserne for at se hvad der var i. Jeg viste hende den liste jeg havde lavet med ALLE de ting der var i min og hun var ved at falde om. Hun fik dem så alle oversat til vietnamesisk og så må vi se hvor langt den kære kasser kommer.
Derefter skulle papkassen tapes sammen igen, der skulle skriver afsender og modtager på i rigtig rækkefølge og vi skulle udfylde endnu et papir. Så skulle kassen vejes og vi skulle betale.Jeg har sendt 20,8kg for 512.00 vn. dong som svare til 170 danske kroner. Så nu håber jeg bare at den komme frem og helst hel til Danmark.

Ferie i Nha Trang

Torsdag morgen kørte vores taxa ven os i lufthavnen og vi tog flyet til Nha Trang. Vi havde ikke bestilt hotel, men havde en adresse med på et hotel, vi ville prøve. Desværre havde de ikke plads og vi gik på tur langs forskellige hoteller langs stranden. Til sidste mødte vi en motorbikemand som fulgte os til Hotel Nice og det var virkelig godt og billigt, så der besluttede vi os for at blive.
Resten af torsdagen til bragte vi i Vinpearl. Det er et stort vandland plus forlystelser, som ligger ovre på en ø. Vi tog en svævebane over til øen og fik ellers kørt i vandruchebaner, ligget på stranden, badet i bølgebassin osv.

Det var virkelig varmt den dag, så vi var nødt til at have klipklappere på fordi fliserne brændte vores tæer. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men vi havde en fantastisk dag, selvom nogle af vandruchebanerne var lidt vilde og vi kom til skade.
Inden vi gik hjem var vi inde og se et akvarium. Det var stort og flot, og der kørte et rullebånd rund som man kunne stå på, og så havde man akvariet på begge sider og over en. Fredag var vi på en heldags bådtur og det var bare perfekt. Vi sejlede rundt i en båd til 4 forskellige øer og vores guide var helt fantastisk. Han talte ret godt engelsk, plus han havde humor. Først var vi ude og snorkle. Desværre var udstyret ikke helt i top, så man kunne ikke se helt klart. Men det var sjovt at prøve og det tog lige lidt tid at vænne sig til kun at trække vejret med munden. Mens vi lå og svømmede rundt kunne vi høre guiden i det fjerne snakke i mikrofon om nogle meget specielle havfruer man kunne se netop i dag.
Derefter var det tid til en overdådig frokost serveret ombord på skibet og bagefter optrådte skibets bemanding med musik og sang. Det var virkelig hyggeligt, men desværre svigtede strømmen et par gange. Så var det tid til ”floating bar” og det betød at guiden hoppede i vandet, satte sig i en badering og havde en balje men vin og glas i en badering. Så var det ellers bare at hoppe i vandet, snuppe en badering og så et glas vin. Vinen var virkelig dårlig, så vi købte nogle øl i stedet som vi lå og drak. Helt fantastisk og man kom rigtig i snak med de andre ombord. Desværre var der kun ”hvide mennesker” i vandet, de andre ikke skulle have sol og måtte sidde med alt tøjet på oppe i båden.

Tredje stop var på en strand, men det var ikke det bedste vi har prøvet. Der var rigtig mange sten og vandet var ikke så lækkert. Men vi fandt et sted i skyggen med nogle liggestole og så slappede vi ellers af med lidt frugt. Tilbage på båden fik vi mere frugt og guiden havde endnu et morsomt indslag. Han stod i front af båden med armene rakt ud og sang sangen fra Titanic. Sidste stop var Fishing Village, hvor vi så et stort akvarium. De havde også kæmpe udendørs bassiner med skildpadder der svømmede rundt.Fantastisk tur og så fik vi bøf bearnaise til aftensmad. Den første jeg har fået hernede.

Lørdag blev bare til en afslapningsdag på stranden. Vi lejede liggestole på stranden og lå bare og hyggede os hele dagen. Det var lige hvad vi havde brug for. Vandet var også helt fantastisk, så det kunne ikke være bedre. Men til tiden kunne det dog blive lidt for varmt.Søndag tog vi bestemt os for at få mudderbad. Hotellet havde sørget for bus og billet.
Til at starte med var det ret forvirrende, for stedet var ret stort og vi anede ikke hvad vi skulle. Men det endte med at vi fandt en der kunne engelsk som sagde vi skulle låse vores ting inde i et skab og gå op af trappen. Først skulle vi skylles under bruseren, og så var vi klar til mudder. Vi fik et lille bassin hvor vi alle 4 kunne være i og så sprøjtede mudderet ellers bare ud. Den var meget mere flydende end jeg havde regnet med, men det var en lidt speciel fornemmelse. Heldigvis vænnede man sig hurtigt til det og det var nu meget rart. Vi fik smurt os godt ind, men en dame fortalte at det også var godt for håret, så det fik da også lige en tur. Damen var fotograf og tog billeder af os, som ville blive sendt til hotellet. Jeg har prøvet at tage billede af billedet, for at få det på min blog, så i må bære over med at det er lidt sløret. Efter mudderbadet skulle vi sidde i solen og tørre hvorefter det skulle skylles af. Det var ret svært at få af og det blev ved med at sidde i bikinien. Mudderet i håret var blevet lidt ler agtigt. Efter det skulle man igennem varmvandsskyldning. Det var en gang, hvor der sprøjtede vand ud af væggene med virkelig varmt vand. Først kunne man næsten ikke gå derind, fordi det brændte så meget, men man vænnede sig til det og det var skønt. Nogle af dem sprøjtede ret hårdt, så man fik også lidt massage. Sidste stop var varmvandsbassin, og det var virkelig varmt. Det er første gang jeg har prøvet at svede så meget mens jeg er i vand. Det var ligesom en sauna, bare i vand og det tog lidt tid at komme ned under. Hele kroppen blev gennemvarmet, og jeg vil sige om vinteren ville det sikkert være perfekt, men da det nu var varm luft også, blev det ekstra varm.
Bagefter gik vi ned til poolen hvor vi kunne ligge. Jeg glædede mig til at komme i vandet og blive kølet ned. Desværre var det også varmt mineralvand, så det var en kæmpe skuffelse. Men vi tog på stranden bagefter, for at få os en ordentlig svømmetur. Og vi fik da også solet, læst og handlet lidt.

Dagen blev sluttet af med kortspil på værelset.

Sidste dag skulle vi til abeøen, men det var en pakkeløsning, så vi skulle lige rundt på nogle andre øer først.
Første stop var ved en masse rådyr. Vi kunne fodre og klappe dem, og det var så hyggeligt.Andet stop var på en ø med strudser og elefanter som man kunne ride på. Desværre var elefanterne oppe i bjergene, så det var kun en strudsetur man kunne få og det måtte jeg prøve. Jeg fik også overtalt Lotte, så vi fik os hver en tur. Jeg vil ikke sige det var særlig sjovt, men nu kan jeg da sige jeg har redet på en struds. Derefter var der mulighed for at ligge på stranden og slappe af inden frokosten blev serveret.
Så sejlede vi videre til abeøen, og der var godt gang i bølgerne. Det var lige før jeg fortrød at jeg ikke havde taget en søsygepille. Heldigvis var der ikke så lang.
Abeøen er en ø hvor aberne færdes frit og man kan gå blandt dem. Der stod mænd rundt omkring med slangebøsser til at skyde dem, hvis de opholdt sig der hvor de ikke måtte. Man kunne købe mad til dem bestående af majskorn og det skulle vi selvfølgelig. Jeg havde min taske på disken og fik en pose. Damen puttede den i min taske og sagde at jeg skulle gemme den. Inden jeg nåede at se mig om havde en abe hugget posen ud af min åbne taske. Heldigt den ikke tog pung eller kamera. Men vi købte en pose mere og aberne overfaldt mig næsten.Bagefter så vi et lille show med hunde, geder og aber, ikke videre fantastisk. Man får sgu lidt ondt af de dyr. Gederne stak af midt i showet, for der gad de ikke mere.

Børnehaven og Papkasser

Ugen i børnehaven har været lidt blandet. Jeg kan mærke at jeg ikke har mere energi til hele tiden at spørge lærerne hvad der sker og hvad det er de siger. Jeg ser rigtig mange ubehagelige situationer i klassen, som jeg bare ikke orker at spørge ind til. Jeg er ligesom blevet fyldt op af hele tiden at spørge. Fx er mine lærer begyndt at fodre børnene rigtig meget. Jeg har haft en snak med mine lærere om at det ikke er sundt for børnene, og det blev til at de kun fodre de to, hvor forældrene bad lærerne om det. Men nu er der mange af børnene det går ud over. Det er så modbydeligt og grænseoverskridende.Lærerne i min klasse har også fået meget mindre tålmodighed, og jeg synes virkelig de er strenge ved børnene. Det er nærmest helt ubehageligt nogle gange, men det er nok bare en del af den vietnamesiske jeg ALDRIG vænner mig til.Jeg er også blevet lidt mere ”modig”, og hjælper rigtig tit en dreng ved navn Thanh Hai. Han kan virkelig ikke lide hverken den mælk de skal drikke eller den papaysaft de nogle gange får. Han sender opgivende blikke til mig, når han står der med koppen og alle andre leger. Der er jeg begyndt at hælde det ud. Det kan ikke være rigtig at en lille dreng skal drikke noget han ikke kan lide.

Det var også i denne uge, at Hoa var syg. Hun var ikke i børnehaven om tirsdagen, og det er hende jeg plejer at spørge, fordi hun er den der er bedst til engelsk. Men Quynh oversatte som aldrig før, og det var faktisk ret rart. Desværre holdt det kun den første del af dagen, derefter måtte jeg gætte mig frem, som jeg plejer.
Heldigvis kan børnene lide mig, selvom jeg ikke kan snakke med dem. De tager billeder med mit kamera, boker på mine lægmuskler og piller ved mine tæer.
Jeg har også fået en rigtig barne-undskyldning. En af drengene kom til at kaste lego i hovedet på mig, hvilket en af de andre drenge synes var meget tarveligt gjort og sagde det til læreren. Det endte med at læreren fik drengen til at sige undskyld til mig, ligesom man gør, når man hjælper to børn der har været uvenner. Lidt underligt situation, fordi jeg jo er voksen, men fordi jeg ikke kan snakke med dem, må have hjælp fra en lærer.

Jeg får lov til en hel del ting, efter alle de studerende er stoppet og ikke render rundt og laver alt arbejdet. Jeg er også alene med børnene efter frokost inden i gymnastik rummet, hvor vi leger med biler og lego. Så kan lærerne fodre de sidste børn og gøre klar til børnene skal sove.
Her hænger jeg børnenes vaskeklude op.

Weekenden stod på en hyggelig tur i byen, hvor Lottes fætter Anders fik sin sidste bytur i Vietnam, inden han vender hjem til Danmark igen. Tina og Rasmus kom også en tur forbi og det var skønt at kunne sidde i sofaen og sige hej til folk. Man føler sig lidt hjemme.

Lotte og jeg fik danset…
Og Lotte og Anders leger pingvinerne i filmen Madagaskar. ”Just smile and wave”.
Vi har også fået shoppet lidt ting, som vi skal have sendt hjem til Danmark. Derfor var vi også på jagt efter papkasser og vi fik alle en med hjem, som vi er gået i gang med at fylde.

Vild mandag

Ja jeg er simpelthen nødt til at skrive om vores mandag, for den har været helt vild.
Vi var inviteret til ”KOTO graduation” på et fint hotel, hvor der kom omkring 500 mennesker. Det havde vi slet ikke regnet med, og vi var meget glade for at have taget en nederdel på, for det var virkelig fint. Vi havde ellers fået af vide vi kunne komme i, hvad vi havde lyst til.
Vi blev pænt modtaget og blev henvist til et bord, hvor vi skulle have et navneskilt. Det var bare så flot og gennemtænkt det hele.
Det startede med snack og velkomst drinks i en stor hall, hvor tjenerne styrtede rundt for at servicere alle. Det var virkelig flot og det var meget delikat. Har aldrig været med til noget så fint og fornemt før. Så kom vi ind i balsalen, hvor der var linet stole op rundt om en scene. Her så vi lysbillede show, små teaterstykker om de ulykke børn inden de kom til KOTO, nomineringer til en KOTO award, taler, dans, eksamensoverrækkelser osv. Det var virkelig rørende og det endte med at de alle græd, fordi de bare er så taknemmelige over at nogen har hjulpet dem med en fremtid. Det var fantastisk.
Et lille klip af det rørende diasshow, som gav mig gåsehud.

Dog var der ikke nogen middag som vi var blevet lovet, så vi måtte hjem og spise lidt brød.
Efter maden hører vi Mai råbe fra sit værelse. Hun havde fået uventet besøg af en kæmpe mega edderkop. Så klokken halv elleve satte vi en edderkoppejagt i gang. Den var så stor og hurtig at vi ikke anede hvad vi skulle gøre. Første løsning blev at prøve at fange den med en kurv, hvilket ikke lykkes. Jeg synes måske nok det var lidt for komisk, så var ikke helt seriøs. Andet forsøg blev at slå den med en kost, men den var ikke helt lang nok, og ingen af os ville for tæt på. Enden på det blev, at vi tog et billede af den, Lotte og Mai blev på værelset og holdt vagt, mens Tina og jeg skulle hente hjælp. Vi startede med at vise Famse billedet men hun sagde bare visse vasse, klar det selv og rystede på hovedet. Desværre var gaden ret øde så det var ikke nemt. Men pludselig råbte tina fra den anden ende af gade ”her er en mand”. Jeg skyndte mig ind til en mand, der sad på en seng i bad mave og med en smøg i munden. Vi prøvede at forklare at vi gerne ville have ham til at slå den ihjel men han blev bare ved med at nikke. Heldigvis kom konen som kunne engelsk og fik sendt ham af sted med en trækæp. Hun spurgte om det var en stor eller lille edderkop og jeg viste hende billedet. Hun sagde det KUN var en lille.. Føj..Det var ikke helt let at fange den modbydelig gæst, men det endte med at ”vores helt” slog den ihjel med hånden, maste den med kæppen, fejede den op på fejebakken og smed den ud. Vi var lykkelige for at vores mission lykkedes, selvom det var med hjælp af en "helt" i bar mave og smøg i munden.Klip fra vores fantastiske edderkoppejagt.

F1. Om kulturen i børnehaven

Det meste omkring kulturen i børnehaven har jeg skrevet igennem tiden på min blog, så det her bliver nok mere en opsamling af det.
Hoa Thuy Tien børnehave er af høj kvalitet og det er derfor forholdsvis dyrt at have sit barn i børnehaven. Derfor kommer de fleste børn fra velstillede familier, der har råd til god kvalitet.

Børnehaven er underlagt krav fra både undervisningsministeriet og ledelsen fra collage. Kravene er meget striks og helt ubøjelige. Lærerne har ikke ret meget indflydelse og hjemme ville man kalde det psykisk dårligt arbejdsmiljø. Derudover bliver lærerne vurderet hver eneste måned og får karakter af ledelsen.
Lærerne har en uge plan de skal gå ud fra, hvor de så planlægger undervisningen ud fra 7 forskellige kategorier indenfor læring. Det er sprog, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed.
Ugeplanen skal godkendes af headmaster før den må bruges. Lærerne er i mine øjne underlagt nogle udefra pålagte krav, der gør, at det er svært at have medindflydelse på eget arbejde. Kravene er både fra undervisningsministeriet, ledelsen og forældrene.
I Danmark ville man simpelthen ikke finde sig i det. Der er så urimelig og derudover har de ansvaret for de krav, som de ikke selv har besluttet.
F.eks. bliver de trukket i løn, hvis et barn kommer til skade, hvilket på ingen måde kan være deres fejl. De skal fodre børnene, hvis forældrene beder om det, selvom de ved at det ikke er godt for børnene.
De må ikke selv tage stilling til noget, men skal bare gøre hvad de bliver bedt om. Det virker som om de ikke får lov at bruge deres uddannelse, hvor man burde formode at de har lært en masse omkring børn og læring. Hjemme i Danmark bruger pædagoger deres uddannelse til at hjælpe børn til den bedste udvikling, og vi ved at det ikke er den samme metode man kan bruge på alle børn. Man ved også, at nogle gange må man stå imod forældrenes krav eller hjælpe forældrene, til at give deres barn den bedste opvækst.
Hvert år, når der kommer nye børn, skal lærerne fordeles i klasserne, hvilket er headmaster der bestemmer. Lærerne har ingen ting at skulle have sagt og beslutningen bliver trukket så længe at det er umenneskeligt. Lærerne kan bare gå og håbe på det bedste resultat, og i år har de fået det af vide en måned inden fordelingen skal finde sted. Det kan bare ikke være okay.
Derudover arbejder lærerne hver eneste dag og hele tiden. De knokler virkelig og mange af dem tager en efteruddannelse ved siden af arbejdet. Når der er ekstra arbejde går det fra lærernes fritid, og det er op til dem selv hvordan de vil nå tingene.

Forældre samarbejdet i børnehaven, vil jeg kalde ringe. Det eneste tidspunkt man rigtig ser forældre og lærere snakke sammen, er når lærerne skal samle penge ind. Ellers tropper forældrene eller bedsteforældrene op uden foran klassen og venter på at lærerne får sendt barnet ud til dem. Det er ikke ligesom i Danmark at forældrene kommer ind og ser hvad barnet laver eller får en beskrivelse af barnets dag.
Der er også rigtig mange børns forældre jeg endnu ikke har set efter 4 måneder i børnehaven, og det er simpelthen fordi det er bedsteforældre der henter. Tænk ikke at have mødt forældrene til det barn man passer hver eneste dag.
Den anden kontakt mulighed sker igennem deres lille kontaktbog, hvor lærere og forældre kan skrive sammen. Men det eneste jeg rigtig har set er blevet skrevet i den bog er, at nu er det tid til betaling for f.eks. valgfag.

Forældrene har høje krav til lærerne. Det forældrene lægger vægt på er de målbare ting som spisning og læring. De går meget op i hvad børnene lære og deres kommentar til lærerne og barnet er ikke som hjemme i Danmark, ”har du haft en god dag”, men i stedet ”hvad har du lært i dag”. Den sociale del af barnets udvikling er der ikke rigtig fokus på, og jeg har aldrig hørt om at børnene har været hjemme og lege hos hinanden. I stedet går de i eftermiddag eller weekend skole for at lære.

En af de ting jeg har synes har været rigtig ubehagelig i børnehaven, er spiste situationen. Her ser man tit at børnene bliver fodret af lærerne. Jeg har tit spurgt ind til det og de siger at det er fordi børnene ikke kan bruge en ske, fordi de er langsomme eller fordi forældrene har bedt dem om at fodre deres barn. Jeg synes det er så grænseoverskridende på barnets vejene at jeg må kigge væk og ryste på hovedet. Jeg har prøvet at forklare mine lærere at et barn nok skal spise hvis det er sulten. Det er en del af menneskers natur. Børnene skal spise to portioner, en med ris og kød og en med ris og grøntsagesuppe. Mange af børnene sidder og er ved at kløjs i det, men ved at de skal spise det og klør bare på. De spiser så ekstremt hurtigt, og det sker også tiere og tiere at mine børn kaster det op. Lærerne tænker simpelthen ikke på børnenes behov i spisesituationen, men på forældrenes. For i mit hoved er det bedre at børnene spiser lidt og det så bliver nede i maven end at de spiser en hel masse men at det kommer op igen.
Det med spisningen er en kæmpe kulturforskel som jeg IKKE kan vænne mig til. Jeg synes det er modbydeligt. Dog tror jeg at jeg kan se, hvorfor de mener det er godt. Der er af den simple grund at de stadig tror at jo mere man spiser, jo stærkere bliver man og de vil gerne have stærke børn. Derudover er det ikke mere end 30år siden at der var krig, hvor mange mennesker sultede.

Hygiejnen i børnehaven er dårlig på nogle punkter, mens den på andre er lidt overdrevet.
Børnene vasker hænder to gange om dagen, og det er før måltidet. Der står tit en lærer og tjekker om de bruger sæbe, men problemet er bare at det er en normal håndsæbe som alle børn skal bruge. Den er så ulækker og må have så mange baktierie i, at det ville være bedre at springe den over. Derefter tørre de jo fingre i det sammen håndklæde alle sammen, som tidligere på dagen har været brug til at tørre sved af børnene.
Alle børnene har hver deres vaskeklud, som bliver vredet op 3 gange om dagen. Børnene bruger den til at vaske ansigt med efter de har spist og drukket, hvilket fungere ret godt.
Så er der stativet med kopper. Egentlig er der en kop til hvert barn, men de bruger bare den de får fat i. Og kopperne bliver kun vasket, hvis der har været andet end vand i.
Hver dag vasker lærerne gulv omkring 4-5 gange. Først bliver gulvet fejet, så bliver det mobbet med en våd mobbe og bagefter med en tør.

Den pædagogiske kultur i børnehaven er meget anderledes end hvad man er vant til hjemme. Det er lidt ligesom en gammeldags skole hvor der er en masse disciplin og undervisning og ikke så meget fri leg og social samvær.
Pædagogikken har jeg skrevet en hel opgave om, men for at ridse de mest markante kulturforskelle op, så er det er lærerne tvinger børnene til fysisk kontakt. Dette gøres enten ved at holde fast i børnene eller få dem til at kysse og kramme dem.
Så er der lærernes mobning af børnene, som virkelig er ydmygende. Jeg ser det hver eneste dag i børnehaven og nogle gange er det bare fordi de skal bruge deres magt, andre gange er det fordi barnet er langsomt eller har gjort noget forkert. Det er ikke til at blive klog på og jeg kan jo desværre ikke forstå hvad der bliver sagt. Men jeg kan mærke på stemningen at det ikke er rart, og jeg kan se på børnene at de bliver rigtig kede af det og af og til må tørre en lille tåre væk.
Et eller andet sted vil jeg sige at det overhovedet ikke er pædagogisk det de gør, men mere er hård opdragelse med disciplin og konkurrence i fokus.
Jeg har haft rigtig svært ved at vænne mig til det, og mange af tingene kommer jeg aldrig til at synes er okay. Det er simpelthen for nedværdigende, ydmygende og grænseoverskridende.

En ting vietnamesere er rigtig glad for er højtider og fester. De fejre alt hvad der fejres kan, og det hele bliver vildt overdrevet.
I børnehaven har vi været med til Womensday og afskedsfest for de singaporeanske studerende.
Womensday er en meget vigtig dag i børnehaven, fordi alle lærerne er kvinder og det er der andre kan vise de sætter pris på dem. Hele ugens emne var womensday og drengene lavede gaver til pigerne, børnene lavede kort til deres mødre og ugen blev sluttet af med en fest i klassen, hvor børnenes mødre og bedstemødre var inviteret. Her optrådte børnene med dans, sang og kung fu og de gav deres mødre blomster og kort.
Alle lærerne fik gaver af børnene og deres forældre og jeg fik også en masse. Der var lige fra blomster og kort til armbånd, punge, tørklæder osv. Det var det rene gaveorgie. Vildt overdrevet.
Derudover var der middag for alle lærere i en af spisepauserne, hvor der blev hold taler af mændene om kvinder og alle kvinder fik små gaver.
Singaporeanernes afskedsfest blev fejret i børnehavens store lokale, hvor vi startede med at få taget en masse billeder hvor vi rigtig blev opstillet. Derefter var der mad, taler, karaoke, dans osv. Alle hyggede sig og mændene drak vodka shots i massevis.

Weekendens strabasser

Ja, så skete det jeg havde svoret hjemme fra ikke ville ske. Jeg gik til frisør i Vietnam. Alle andre end Tina og jeg havde været af sted og vores hår trængte virkelig. Så vi spiste en god gang brunch lørdag og tog derefter til frisør. Vi havde valgt et pænt sted, for at være sikre på at det ville blive flot. Og det lykkedes. Det var en mand der klippede og han havde helt styr på det. Han var virkelig god og kunne snakke forholdsvis godt engelsk. Han forklarede hvad han kunne gøre og så kunne vi sige hvad vi gerne ville have.
Vi havde hver en dame der vaskede vores hår med tre forskellige ting og gav os lidt hovedbundsmassage. Det var virkelig rart og stolen var en stor blød liggestol med skammel og det hele. Det var også damerne der redte og føntørrede vores hår. Dog måtte jeg forklare hvordan man føntørrede mit hår, for det var hun absolut ikke vant til. De er ikke vant til krøller. Men det gik og jeg er bare så tilfreds. Han var virkelig dygtig. Om aftenen tog vi hjem til Rasmus og Tina, hvor de havde en lille middag –troede vi. Der viste sig at være omkring 20 mennesker der sad på gulvet på sivmåtter og spiste da vi kom. Det så meget hyggeligt ud, men Mai og jeg havde lige spist. Bagefter tog vi i byen og det udviklede sig til en kanon tur i byen med dans, sang, små lege osv. Det var virkelig skønt, og vi kom først hjem kl. 4. Utroligt nok når det er i Vietnam og alt lukker til midnat. Men det gør det så ikke alligevel, hvis bare man kender de rigtige steder.I dag har vi været godt trætte og bare slappet af mens rengøringsdamen har faret rundt. Dog reddede Tina dagen ved at bestille pizza hjem til Mai og jeg, der hverken kunne eller gad gå nogle steder.Skønt. Det var lige hvad vi havde brug for.