F1. Om kulturen i børnehaven

Det meste omkring kulturen i børnehaven har jeg skrevet igennem tiden på min blog, så det her bliver nok mere en opsamling af det.
Hoa Thuy Tien børnehave er af høj kvalitet og det er derfor forholdsvis dyrt at have sit barn i børnehaven. Derfor kommer de fleste børn fra velstillede familier, der har råd til god kvalitet.

Børnehaven er underlagt krav fra både undervisningsministeriet og ledelsen fra collage. Kravene er meget striks og helt ubøjelige. Lærerne har ikke ret meget indflydelse og hjemme ville man kalde det psykisk dårligt arbejdsmiljø. Derudover bliver lærerne vurderet hver eneste måned og får karakter af ledelsen.
Lærerne har en uge plan de skal gå ud fra, hvor de så planlægger undervisningen ud fra 7 forskellige kategorier indenfor læring. Det er sprog, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed.
Ugeplanen skal godkendes af headmaster før den må bruges. Lærerne er i mine øjne underlagt nogle udefra pålagte krav, der gør, at det er svært at have medindflydelse på eget arbejde. Kravene er både fra undervisningsministeriet, ledelsen og forældrene.
I Danmark ville man simpelthen ikke finde sig i det. Der er så urimelig og derudover har de ansvaret for de krav, som de ikke selv har besluttet.
F.eks. bliver de trukket i løn, hvis et barn kommer til skade, hvilket på ingen måde kan være deres fejl. De skal fodre børnene, hvis forældrene beder om det, selvom de ved at det ikke er godt for børnene.
De må ikke selv tage stilling til noget, men skal bare gøre hvad de bliver bedt om. Det virker som om de ikke får lov at bruge deres uddannelse, hvor man burde formode at de har lært en masse omkring børn og læring. Hjemme i Danmark bruger pædagoger deres uddannelse til at hjælpe børn til den bedste udvikling, og vi ved at det ikke er den samme metode man kan bruge på alle børn. Man ved også, at nogle gange må man stå imod forældrenes krav eller hjælpe forældrene, til at give deres barn den bedste opvækst.
Hvert år, når der kommer nye børn, skal lærerne fordeles i klasserne, hvilket er headmaster der bestemmer. Lærerne har ingen ting at skulle have sagt og beslutningen bliver trukket så længe at det er umenneskeligt. Lærerne kan bare gå og håbe på det bedste resultat, og i år har de fået det af vide en måned inden fordelingen skal finde sted. Det kan bare ikke være okay.
Derudover arbejder lærerne hver eneste dag og hele tiden. De knokler virkelig og mange af dem tager en efteruddannelse ved siden af arbejdet. Når der er ekstra arbejde går det fra lærernes fritid, og det er op til dem selv hvordan de vil nå tingene.

Forældre samarbejdet i børnehaven, vil jeg kalde ringe. Det eneste tidspunkt man rigtig ser forældre og lærere snakke sammen, er når lærerne skal samle penge ind. Ellers tropper forældrene eller bedsteforældrene op uden foran klassen og venter på at lærerne får sendt barnet ud til dem. Det er ikke ligesom i Danmark at forældrene kommer ind og ser hvad barnet laver eller får en beskrivelse af barnets dag.
Der er også rigtig mange børns forældre jeg endnu ikke har set efter 4 måneder i børnehaven, og det er simpelthen fordi det er bedsteforældre der henter. Tænk ikke at have mødt forældrene til det barn man passer hver eneste dag.
Den anden kontakt mulighed sker igennem deres lille kontaktbog, hvor lærere og forældre kan skrive sammen. Men det eneste jeg rigtig har set er blevet skrevet i den bog er, at nu er det tid til betaling for f.eks. valgfag.

Forældrene har høje krav til lærerne. Det forældrene lægger vægt på er de målbare ting som spisning og læring. De går meget op i hvad børnene lære og deres kommentar til lærerne og barnet er ikke som hjemme i Danmark, ”har du haft en god dag”, men i stedet ”hvad har du lært i dag”. Den sociale del af barnets udvikling er der ikke rigtig fokus på, og jeg har aldrig hørt om at børnene har været hjemme og lege hos hinanden. I stedet går de i eftermiddag eller weekend skole for at lære.

En af de ting jeg har synes har været rigtig ubehagelig i børnehaven, er spiste situationen. Her ser man tit at børnene bliver fodret af lærerne. Jeg har tit spurgt ind til det og de siger at det er fordi børnene ikke kan bruge en ske, fordi de er langsomme eller fordi forældrene har bedt dem om at fodre deres barn. Jeg synes det er så grænseoverskridende på barnets vejene at jeg må kigge væk og ryste på hovedet. Jeg har prøvet at forklare mine lærere at et barn nok skal spise hvis det er sulten. Det er en del af menneskers natur. Børnene skal spise to portioner, en med ris og kød og en med ris og grøntsagesuppe. Mange af børnene sidder og er ved at kløjs i det, men ved at de skal spise det og klør bare på. De spiser så ekstremt hurtigt, og det sker også tiere og tiere at mine børn kaster det op. Lærerne tænker simpelthen ikke på børnenes behov i spisesituationen, men på forældrenes. For i mit hoved er det bedre at børnene spiser lidt og det så bliver nede i maven end at de spiser en hel masse men at det kommer op igen.
Det med spisningen er en kæmpe kulturforskel som jeg IKKE kan vænne mig til. Jeg synes det er modbydeligt. Dog tror jeg at jeg kan se, hvorfor de mener det er godt. Der er af den simple grund at de stadig tror at jo mere man spiser, jo stærkere bliver man og de vil gerne have stærke børn. Derudover er det ikke mere end 30år siden at der var krig, hvor mange mennesker sultede.

Hygiejnen i børnehaven er dårlig på nogle punkter, mens den på andre er lidt overdrevet.
Børnene vasker hænder to gange om dagen, og det er før måltidet. Der står tit en lærer og tjekker om de bruger sæbe, men problemet er bare at det er en normal håndsæbe som alle børn skal bruge. Den er så ulækker og må have så mange baktierie i, at det ville være bedre at springe den over. Derefter tørre de jo fingre i det sammen håndklæde alle sammen, som tidligere på dagen har været brug til at tørre sved af børnene.
Alle børnene har hver deres vaskeklud, som bliver vredet op 3 gange om dagen. Børnene bruger den til at vaske ansigt med efter de har spist og drukket, hvilket fungere ret godt.
Så er der stativet med kopper. Egentlig er der en kop til hvert barn, men de bruger bare den de får fat i. Og kopperne bliver kun vasket, hvis der har været andet end vand i.
Hver dag vasker lærerne gulv omkring 4-5 gange. Først bliver gulvet fejet, så bliver det mobbet med en våd mobbe og bagefter med en tør.

Den pædagogiske kultur i børnehaven er meget anderledes end hvad man er vant til hjemme. Det er lidt ligesom en gammeldags skole hvor der er en masse disciplin og undervisning og ikke så meget fri leg og social samvær.
Pædagogikken har jeg skrevet en hel opgave om, men for at ridse de mest markante kulturforskelle op, så er det er lærerne tvinger børnene til fysisk kontakt. Dette gøres enten ved at holde fast i børnene eller få dem til at kysse og kramme dem.
Så er der lærernes mobning af børnene, som virkelig er ydmygende. Jeg ser det hver eneste dag i børnehaven og nogle gange er det bare fordi de skal bruge deres magt, andre gange er det fordi barnet er langsomt eller har gjort noget forkert. Det er ikke til at blive klog på og jeg kan jo desværre ikke forstå hvad der bliver sagt. Men jeg kan mærke på stemningen at det ikke er rart, og jeg kan se på børnene at de bliver rigtig kede af det og af og til må tørre en lille tåre væk.
Et eller andet sted vil jeg sige at det overhovedet ikke er pædagogisk det de gør, men mere er hård opdragelse med disciplin og konkurrence i fokus.
Jeg har haft rigtig svært ved at vænne mig til det, og mange af tingene kommer jeg aldrig til at synes er okay. Det er simpelthen for nedværdigende, ydmygende og grænseoverskridende.

En ting vietnamesere er rigtig glad for er højtider og fester. De fejre alt hvad der fejres kan, og det hele bliver vildt overdrevet.
I børnehaven har vi været med til Womensday og afskedsfest for de singaporeanske studerende.
Womensday er en meget vigtig dag i børnehaven, fordi alle lærerne er kvinder og det er der andre kan vise de sætter pris på dem. Hele ugens emne var womensday og drengene lavede gaver til pigerne, børnene lavede kort til deres mødre og ugen blev sluttet af med en fest i klassen, hvor børnenes mødre og bedstemødre var inviteret. Her optrådte børnene med dans, sang og kung fu og de gav deres mødre blomster og kort.
Alle lærerne fik gaver af børnene og deres forældre og jeg fik også en masse. Der var lige fra blomster og kort til armbånd, punge, tørklæder osv. Det var det rene gaveorgie. Vildt overdrevet.
Derudover var der middag for alle lærere i en af spisepauserne, hvor der blev hold taler af mændene om kvinder og alle kvinder fik små gaver.
Singaporeanernes afskedsfest blev fejret i børnehavens store lokale, hvor vi startede med at få taget en masse billeder hvor vi rigtig blev opstillet. Derefter var der mad, taler, karaoke, dans osv. Alle hyggede sig og mændene drak vodka shots i massevis.