Vi var inviteret til ”KOTO graduation” på et fint hotel, hvor der kom omkring 500 mennesker. Det havde vi slet ikke regnet med, og vi var meget glade for at have taget en nederdel på, for det var virkelig fint. Vi havde ellers fået af vide vi kunne komme i, hvad vi havde lyst til.
Vi blev pænt modtaget og blev henvist til et bord, hvor vi skulle have et navneskilt. Det var bare så flot og gennemtænkt det hele.
Det startede med snack og velkomst drinks i en stor hall, hvor tjenerne styrtede rundt for at servicere alle. Det var virkelig flot og det var meget delikat. Har aldrig været med til noget så fint og fornemt før. Så kom vi ind i balsalen, hvor der var linet stole op rundt om en scene. Her så vi lysbillede show, små teaterstykker om de ulykke børn inden de kom til KOTO, nomineringer til en KOTO award, taler, dans, eksamensoverrækkelser osv. Det var virkelig rørende og det endte med at de alle græd, fordi de bare er så taknemmelige over at nogen har hjulpet dem med en fremtid. Det var fantastisk.
Et lille klip af det rørende diasshow, som gav mig gåsehud.
Dog var der ikke nogen middag som vi var blevet lovet, så vi måtte hjem og spise lidt brød.
Efter maden hører vi Mai råbe fra sit værelse. Hun havde fået uventet besøg af en kæmpe mega edderkop. Så klokken halv elleve satte vi en edderkoppejagt i gang. Den var så stor og hurtig at vi ikke anede hvad vi skulle gøre. Første løsning blev at prøve at fange den med en kurv, hvilket ikke lykkes. Jeg synes måske nok det var lidt for komisk, så var ikke helt seriøs. Andet forsøg blev at slå den med en kost, men den var ikke helt lang nok, og ingen af os ville for tæt på. Enden på det blev, at vi tog et billede af den, Lotte og Mai blev på værelset og holdt vagt, mens Tina og jeg skulle hente hjælp. Vi startede med at vise Famse billedet men hun sagde bare visse vasse, klar det selv og rystede på hovedet. Desværre var gaden ret øde så det var ikke nemt. Men pludselig råbte tina fra den anden ende af gade ”her er en mand”. Jeg skyndte mig ind til en mand, der sad på en seng i bad mave og med en smøg i munden. Vi prøvede at forklare at vi gerne ville have ham til at slå den ihjel men han blev bare ved med at nikke. Heldigvis kom konen som kunne engelsk og fik sendt ham af sted med en trækæp. Hun spurgte om det var en stor eller lille edderkop og jeg viste hende billedet. Hun sagde det KUN var en lille.. Føj..Det var ikke helt let at fange den modbydelig gæst, men det endte med at ”vores helt” slog den ihjel med hånden, maste den med kæppen, fejede den op på fejebakken og smed den ud. Vi var lykkelige for at vores mission lykkedes, selvom det var med hjælp af en "helt" i bar mave og smøg i munden.Klip fra vores fantastiske edderkoppejagt.
1 kommentar:
hej soede..
ja puha, sikke en edderkoppe jagt. er glad for det ikke er mig, der opdagede den kirabat. hernde har vi heldigvis ikke saa mange af slagsen. jeg har kun set et par stykker og de var smaa og gennemsigtuige.. jeg haaber i alle har det godt.. mange knus
Send en kommentar