Afsked med Hoa Thúy Tiên børnehave

Min sidste dag i børnehaven har bare været hyggelig. Da jeg kom om morgenen stod Hoa og hang vores planche fra vores workshop op omkring anerkendelse. Børnene elskede billederne og kom hen og kiggede med. Hoa forklarede så for dem hvad det betød, og det var bare dejligt at se. Så nu håber jeg bare at lærerne husker det eller at børnene minder lærerne om det.Dagen var bare helt almindelig og hyggelig, fordi jeg er sluppet for den ekstra lærer på prøve. Desværre er hun blevet ansat og der er så vidt jeg kan forstå rigtig mange lærere der ikke kan lide hende. Det er skide ærgerligt at der er headmaster på collage og rektor der bestemmer, for det kan gøre arbejdsmiljøet dårligt.

Til frokost blev der lavet konkurrence om hvilket bord der blev først færdigt. Der var 3 borde og lærerne havde hver deres og jeg havde det sidst. Selvfølgelig vandt mit bord.
Ud over jeg ikke kunne lide at børnene skal sluge deres mad, holdt børnene deres koncentration ret godt på at spise mens de stadig hyggede sig og lærerne var ikke så hurtige til at flytte bordene. Så børnene nåede faktisk at spise færdig uden at blive flyttet. Køkkenet havde arrangeret vores livret til frokost, så Tina og jeg var ekstra glade.
Ris, æg og peanuts. Det var bare skønt. Eftermiddagen i min klasse gik med at fejre at Bee skulle blive i klassen og ikke flytte og en afsked for mig. Jeg havde sagt til Hoa at jeg ikke ville have nogen fest, jeg ville bare give børnene lidt slik. Dog blev der stillet borde op til fest og børnene fik lov til at sige noget til både Bee og jeg. Børnene ønskede mig forskellige ting som flot tøj, smukhed, lykke, langt liv og at jeg ville spise hurtigere.
Og bagefter nød børnene bare alt slikket og frugten. Jeg glemte desværre helt at tage billeder.Efter festen måtte børnene lige sidde lidt på trappen og se film, mens der blev ryddet op og gjort rent. Det var både med glæde og vemod at jeg sagde farvel til børnehaven. De sidste to dage har været rigtig gode og rare og det har været dejligt at få en god afslutning. Men jeg kan også mærke jeg er brugt. Jeg kan ikke mere. Jeg synes det er hårdt at se deres måde at kører en dag på, hvor børnene intet fritid har og deres pædagogiske metoder er ikke særlig pædagogiske i mine øjne.
Det var rigtig hårdt at sige farvel til Hoa og Ha, men det gik. De har virkelig betydet meget for mig i løbet af det havle år jeg har opholdt mig i Vietnam. Jeg vil aldrig glemme dem.