Ude godt men hjemme bedst

Så er tiden ved at være inde til at sige farvel til Vietnam og alt hvad det indebærer. Min kuffert er så godt som pakket, det meste af mit tøj fra Danmark er givet til Famse og 2 kasser med henholdsvis 22kg og 11kg er sendt af sted – en med skib og en med fly. Toilettasken er tømt, tøjet er taget ned fra stativerne og alt er ved at være helt klart.
Det har været en kæmpe oplevelse at tage et halvt år ud af kalenderen og rejse til et helt andet land. Det med at opleve, udforske og prøve at forstå en helt anden kultur har været en stor udfordring, men også rigtig spændende. Vietnam er så langt fra Danmark på mange måder og det har været rigtig hårdt at leve i en helt anden verden. Selvom mennesker er let påvirkelige på mange områder, har jeg fundet ud af hvor dybt vores værdier ligger i os. Det har været umuligt for mig at forstå alt under mit ophold i Vietnam, selvom jeg virkelig har prøvet. Og der er også rigtig mange ting jeg ikke har kunne acceptere eller har kunne blive en del af.

Mit ophold i Vietnam har været en stor udfordring, større end jeg egentlig havde regnet med. Vi ankom til et kold og trist land, hvilket gav os en mindre god start. Men efterhånden fik vi en hverdag op og køre og vi 4 tøser i huset har haft det godt sammen. De hele har bare fungeret og fik vores helt eget liv hernede, langt væk fra Danmark. Efterhånden kaldte vi huset på Phô’ Hô’ Giám vores hjem og man begyndte at holde af Hanoi og alle dens særpræg. Vi lærte at prutte med prisen, være stædige, gå på vejen, sige vietnamesiske gloser osv. Det hele kørte ligesom for os.
I børnehaven indgik jeg i hverdagen så godt som jeg kunne og havde mine diskussioner med lærerne om deres pædagogik og fik dem til at reflektere over deres arbejde.
Vi gennemførte to workshops på engelsk, den ene større end den anden. Det var virkelig at overskride en grænse, men det gik så fint, at nervøsiteten forsvandt og blev overtaget af gejsten for at lære lærerne noget. Især fordi deres pædagogik er så langt fra vores og i mine øjne ikke særlig pædagogisk.

Nu hvor jeg ser tilbage på mit ophold har jeg fået en på opleveren. Jeg ville aldrig være gået glip af denne oplevelse og jeg er glad for at alle har støttet mig i min beslutning. Jeg har haft nogle at fortælle mine oplevelser til derhjemme og nogle af dele dem med hernede. Det har været fantastisk.
Der er mange ting jeg vil komme til at savne men der er også mange ting jeg glæder mig til at slippe. Alt i alt glæder jeg mig til at komme tilbage til Danmark, selvom jeg aldrig vil glemme Vietnam.

Ting jeg kommer til at savne:

• Huset, som har været os 4 tøsers hjem i et halvt år.
• At man altid kan få fat i enten en motorbike eller en taxa.
• At man kan prutte med prisen.
• Alle de små skævøjede børn der prøver at kommunikere med en eller fortælle en historier på vietnamesisk.
• At tage på ture i weekenderne og opleve nye ting.
• Det spændende ved at opleve en ny kultur og prøve at forstå den.
• At arbejde med alle de børn jeg er kommet til at holde så meget af.
• Det gode solskinsvejr.
• Pelle og de andre firben.
• Morgengymnastik i børnehaven kl. 7.50.
• De hyggeligt byture på Dragonfly.
• At er alt er så umådeligt billigt.
• En frisk lemonjuice.
• Gratis håndværkere der komme når man ringer.
• Mit bus-månedskort der kun koster 80.000dong (27dkr) for alle busser i hele Hanoi.
• At skrive blog om alle mine oplevelser og mit liv.
• At kunne gå ud og spise på restaurant ofte, fordi det kun koster 100.000 dong (30 dkr.).
• Famse, som er den gamle rare dame overfor.
  

Hvad jeg IKKE kommer til at savne:

• Den Vietnamesiske regntid. Himlen åbner sig og så vælter det bare ned.
• Den måde folk tager kontakt til dig på enten ved at huje af en, råbe hey hey, fløjte eller tage fat i en.
• At blive kaldt Madam.
• Den måde folk glor på en hele tiden
• At vietnameserne snyder en hvor de kan. Og det er overalt og med alt.
• At jeg kan kommunikere med kollegaer og de børn jeg skal arbejde med.
• At man altid skal være beredt med både solbrille og paraply, fordi man aldrig kan blive klog på vejret.
• De vietnamesiske busture hvor alle skubber og maser for at stå så tæt som muligt.
• At være så langt væk fra familie og venner.
• Trafikken som er kaotisk, utilregnelig og stinkende.
• Klimaet, som er så fugtigt at man ikke kan trække vejret og tørre tøj.
• At være badet i sved selvom man står stille.
• At have sorte tær hele tiden, også når man lige er steget ud af badet.
• Det vietnamesiske brød, som ikke mætter ret meget.
• De kæmpemæssige vietnamesiske edderkopper.