Træt af børnehaven

Ja så er tiden i børnehaven ved at være slut. Det er både med glæde og vemod at jeg snart skal forlade den. Men jeg vil sige at jeg er ved at være mæt og brugt af den vietnamesiske børnehave. Jeg føler ikke jeg kan mere og jeg har tænkt meget over hvorfor.

I denne uge og sidste uge har vi haft nye lærere på prøve. Det er 7 lærere fordelt i klasserne som er på 14 dages prøve. Derefter skal de til eksamen og til interview hos rektor. Det er meget specielt, for de skal kun ansætte 3-4 ud af de 7 der er på prøve.
Hende i min klasse har gjort livet rigtig surt for mig. Hun tror ikke jeg kan noget som helt bare fordi jeg ikke kan sproget, så hun blander sig hele tiden uden at sige noget. Hvis jeg fx sidder og hjælper en dreng med at skifte tøj, kan hun finde på at komme over, tage blusen ud af hånden på mig og gøre det. De første par gange var jeg ret forbløffet og gjorde ingen ting, men nu er jeg begyndt at sige nej og tage den tilbage. Skide irriterende.
Hun er også en der fodre børnene rigtig meget. Jeg plejer at se surt på hende og ryste på hovedet. En dag måtte jeg stoppe hende to gange. Først fordi hun blev ved med at fodre en dreng der lavede opkastbevægelser og anden gang fordi hun tog en skål ud af en af drengenes hænder og ville fodre ham, mens han strittede imod. Hun er bare for meget.

Min lærer på prøve

Jeg har snakket med Ha om det og hun sagde at hun gerne ville tage en snak med hende, men at det nok var fordi hun skulle gøre det så godt som mulig, for at blive ansat. Hun ville ikke have at lærerne skulle synes hun var doven eller ikke gjorde arbejdet godt nok.Bagefter fortalte hun mig at hun heller ikke så godt kunne lide hende og at en af lærerne i min klasse også havde sagt at hun ikke kunne lide hende. Og lærerne i den klasse hvor dem på prøve er, har heldigvis også noget at skulle have sagt. Så nu håber jeg bare på at jeg på mandag får af vide at hun ikke blev ansat. Og hvis hun endelig skulle blive ansat, så tror jeg bestemt ikke det bliver i min klasse, for jeg har fået en ny lærer. Det er faktisk Mais gamle lærer, som har klaret eksamen på universitetet så flot, at hun er blevet forfremmet til en A-klasse.

Heldigvis er børnene der til at gøre min dag god. De er bare så dejligt og kærlige, det er så skønt. Jeg kan virkelig lide at være sammen med de børn, og det er så hyggeligt at de bare snakker en masse vietnamesisk til mig. Nogle gange kan jeg gætte mig frem og finde en løsning, andre gange siger jeg bare ja og ellers finder jeg en lærer der kan oversætte for mig.. Jeg kommer til at savne de skønne børn, som bare snakker vietnamesisk og som jeg ikke fatter en skid af.