søndag den 29. juni 2008
Phô' Hô' Giám afslutning
Det er Mai der er den første der forlader os, så hun holdt en fin tale om at det havde været et skønt halvt år og vi havde haft det hyggeligt i huset. Det kunne alle slutte sig til.
Vi spiste på Bobby Chinn, som er en fin og dyr restaurant, men maden var også rigtig god, tjenerne var søde og der var rigtig hyggeligt. Perfekt afslutning..
lørdag den 28. juni 2008
Perfume Pagoda
Da vi kom derned viste det sig at det var helt område med 15 forskellige pagodaer som man kunne sejle rundt til. Vi skulle kun se de to største, fordi vi ikke havde tid til at nå dem alle.Vi 4 fik en lille båd sammen med en ung fyr som roer. Han var super hurtig og vi overhælede en masse på vejen. Pludselig begyndte det at regne, og vi fik hurtigt regnslag og paraplyer op, fordi vi ved at bygerne her i Vietnam kan være ret voldsomme. Dog varede bygen ikke længe og vi kunne pakke det væk igen. Det var også utrolig varmt at sidde med regnslag på.Da vi nåede i lang skulle vi først se en pagoda i en grotte. Der var 4km op af bjerget for at se den, men han sagde det var en flot tur i kabelsvævebane og så kunne man gå ned i stedet for. Vi besluttede dog at køre begge veje, fordi det var rigtig glat at gå i klip klappere. Trapperne ned til pagodaen var våde og rigtig glatte, så det gik meget langsomt nedad. Jeg var så bange for at falde at det slet ikke var sjovt.Inde i grotten var der opstillet altre og lys, og det var faktisk ret hyggeligt. Efter frokosten skulle vi se endnu en pagoda. Her var der igen glatte trappetrin, og regnen væltede bare ned. Da vi nåede helt op til pagodaen fortalte guiden at vi ikke måtte gå derind når vi havde kort tøj på. Typisk. Så begyndte vi bare at gå ned, fordi der var ikke noget specielt ved den pagoda i forhold til alle de andre vi har set hernede. Så for mit vedkommende tror jeg at det var den alle sidste vietnamesiske pagoda jeg skulle se for denne gang. Det er ligesom ikke så spændende mere.Hjemturen i båden var ret våd, men regnslagene tog da det værste. Heldigvis havde vi den samme roer, så det gik rimelig hurtigt.. Vi nåede da i hvert fald at overhæle 8 både.
Desværre kom kameraet ikke frem, så man rigtig kunne se at regnslagene var taget i brug, men de måtte hjem og hænge til tørre, fordi de var så våde.
Farvel til Rasmus, Mai og Tina
Bagefter blev der danset, sunget, spist slik, chips og frugt og Tina delte gaver ud til alle børnene. Gavnerne indholdte et kort, et billede og en bil til drengene og hårspænder til pigerne. De blev så glade for det, så det var bare herligt at se. Og så fik jeg da også lige et billede af tvillingerne i klassen. De ligner bare så meget hinanden og har altid ens tøj på. Jeg har fortalt lærerne at i Danmark prøver man at hjælpe dem til at være to individer, men de siger bare at de godt kan lide at være sammen.Dagen sluttede af med at Ha fik gaven fra alle os danske studerende. Det var et gavekort til en massage sted, hvor man også kan blive klippet og få forskellige behandlinger. Vi havde været lidt usikre på ideen, men hun blev bare så glad for den, så det kunne ikke være mere perfekt.
Tina, Rasmus og Mai fik også deres gaver. De var en billedramme med to billeder. Et af dem og Ha og så et hvor Ha's kæreste havde lavet lidt sjov. Fx var Rasmus på et plakat hvor pigerne savlede over ham og Mai var på forsiden at Vouge. Glæder mig til at få mit. Det er en genial ide.
torsdag den 26. juni 2008
Afskedsfest i børnehaven
Der var heller ikke ret mange der kunne forstå at Tina og jeg ikke stoppede, og de blev ved med at komme og sige farvel til os. Specielt dem der ikke kan tale engelsk, så vi måtte have fat i Ha hver gang og få hende til at forklare at Tina og jeg altså bliver lidt endnu.
Aftenen startede med taler fra rektor og vicerektor hvorefter vi fik gaver. Det var bare så mange søde ord de kunne sige og vi fik hver en buket blomster og en gave. Os tøser fik en taske mens Rasmus fik nogle fade. Derefter skulle der stilles op til fotografering og det var lige så binde galt som det plejer, men vi kender jo rutinen.Lotte fik også blomster.Så skulle der spises og der var bare så meget mad. Jeg sad ved bord sammen med rektor, vicerektor, Ha og Hoa. De var ret gode til at fylde i min skål, så jeg ikke kom til at mangle noget. Rektor grinte hver gang jeg sagde ”Cam On” når hun gav mig noget.
Derefter var det tid til optræden, leg og sang.
Tidligere på dagen havde en lærer fra hver klasse og os danske studerende lært hinanden sange. ”Mot con viet” og ”En lille and med vinge”. Dem skulle vi så optræde med og lave de tilhørende fagter. Det gik rigtig godt, og sådan nogle vietnamesere er ret lærenemme. Det var kun os danske studerende der måtte stå med papir for at huske den.g
Så var det tid til lege.
Vi lagde ud med sæt halen på æslet, hvilket de synes var ret morsomt. Rektor skulle også lige prøve inden de to hold skulle konkurrere.Derefter var der flaske leg, hvor man får spændt en snor om livet med en blyant i, og derefter skal man sænke den ned i en flaske eller dåse.Til sidst sluttede vi af med ballondans. Det var ret kaotisk og jeg tror ikke rigtig de kære lærere har prøvet det før. Hoa og jeg vandt, så det var bare fantastisk.
Inden der var fri karaoke, var der lige nogle der skulle optræde med nogle sange. Bl.a. køkkendamen som havde øvet sig på en engelsk sang.
Derefter begyndte folk ligeså stille at smutte hjem. På et tidspunkt blev det også nok for os, fordi der hele tiden var vietnamesiske sange. Men der var klokken også 21.30.