3 dage i Saigon/Ho Chi Minh City

Første stop på denne ferie blev Saigon, for mig og Mais vedkommende. Vi tog flyveren onsdag aften, efter at have sørget for at hendes far fandt hans rigtige fly til.
Da vores fly først var blevet aflyst og vi havde fået en senere afgang og flyet derefter var forsinket, endte det med at vi ankom til Saigon meget sent. Den var faktisk midnat da vi stod ud af taxaen. Vi havde intet hotel, men vi tog det i stiv arm. Vi havde et lille kort og vi vidste hvor backpacker kvarteret med billige hoteller lå. Vi tog det første og det bedste, selvom det så lidt tvivlsomt ud, da der lå to fyre og sov på madrasser på gulvet. Men den ene var hurtigt oppe, tog en skjorte på og viste os ind. Vi så et værelse og fik forhandlet prisen ned på 15US$/nat. Det var et okay hotel og det havde to senge, et bad og aircondition, som var det vi skulle bruge.
Torsdag morgen stod vi tidligt op og det viste sig at der på hotellet var et booking-kontor. Vi fik booket de to ture vi skulle nå ”Mekongfloden” og ”Cu Chi tunlerne” og det var rimelig billigt.
Derefter begav vi os af sted efter morgenmad, og det var desværre ikke så let som vi først havde antaget. Vi besluttede at gå ind mod centrum, fordi det var der de ting vi skulle se lå. Men ingen restauranter fandt vi overhovedet. Det endte med at vi fandt en lille gade vogn og fik købt brød med ost i og en vand. Efter det var vi en tur i en par, hvor der var rigtig mange mennesker. Det var rigtig hyggeligt og man kunne se børn lege, unge mennesker der tegnede og tog billeder og voksne mænd der trænede. Solen skinnede og det var bare dejligt at sidde og nyde et stille og fredeligt sted.
Første kulturelle stop i planen var museet for krigsforbrydelser. Der var en masse forfærdelige billeder fra krigen og fra de mén krigen havde givet folk. Heldigvis sluttede det af med en børneudstilling omkring krig og fred, hvor børnene skulle tegne ud fra det tema. Det var virkelig imponerende at sådan nogle unge hjerner kan tænke så stort og at de kunne tegne så flot. Tegningerne var virkelig sigende og var et projekt i forbindelse med Børnenes Dag.

Andet og tredje stop lå lige ved siden af hinanden. Det var den store domkirke som lå midt i byen med en stor statue med Jomfru Maria foran sig. Den var kæmpe stor og rigtig flot. Ved siden af lå det mere en 100år gamle hovedpostkontoret. Det fungere stadig som posthus men er også en seværdighed. Lidt ligesom Grand Station i USA. Det var rigtig flot, med buet loft.Det sidste den dag blev et besøg i Genforeningsbygningen eller paladset. Det var alt for varmt til at gå rundt derinde og der var mindst 100 forskellige rum at se. Det havde ikke lige min interesse, så det blev vi hurtige færdige med.

Efter aftensmaden tog vi forbi Ben Thanh markedet og så på tøj, sko, tasker og hvad hjertet ellers begærer.

Anden dagen var turen på Mekong Floden. Turen derned tog omkring 3 timer, men heldigvis var der tid til at sove lidt, når guiden ikke snakkede. Båden vi skulle sejle med var rigtig hyggelig og havde bambus stole og tag der skyggede for solen. Først sejlede vi igennem det flydende marked. Det er her de lokale der bor på deres både handler, og hun fortalte at man mindst skulle købe 10kg. Hver båd havde kun en ting, så det var nemt at handle.

Derefter kom vi i land på en ø, hvor de knoklede. De lavede kokosmælk, kokosbolcher, popris, rispapir, kiks osv. Det var virkelig imponerende og se og intet gik til spilde. Selv kokos skallen blev brugt til brænde.

Den næste ø vi ankom til, var der hvor vi skulle spise frokost. Vi fik et dejlig måltid og derefter kunne man vælge at cykle lidt rundt i området eller bare slappe af en times tid, inden vi skulle sejle videre. Det var alt for varmt til at cykle, så Mai og jeg fandt os hver en hængekøje, hvor vi fik slappe af. Der var også mulighed for at holde en kæmpe slange, men hverken Mai eller jeg havde lysten.
Inden vi skulle sejle tilbage til land med den store båd, fik vi lige en lille sejltur op af floden i en lille båd. Det var rigtig hyggeligt, men også rigtig varmt. Der var hatte til låns, men vi havde vores egne kasketter med.
Sidste dag havde vi booket en tur til Cu Thi tunnelerne med stop ved en slags kirke, hvor Cao Dai blandingsreligionen holdt bøn. Det var en kæmpe mæssig kirke, og man kunne se alle de forskellig klædte menneske gøre sig klar. Der var buddhister klædt i gult, katolister klædt i rødt, hinduister klædt i blåt og de lokale Cao Dai klædt i hvidt. Det var virkelig imponerende og se, og i kirken var der trappetrin, hvor de kunne stige i grad, alt efter hvor tæt de var på Nirvana. Det var imponerende og se, men også meget turistet, for hele balkonen var fyldt med folk der tog billeder.Efter bønnen fik vi en hurtig og stresset frokost på en mindre pæn vejcafe. Det var bare slet ikke hyggeligt når vi sådan skulle skynde os at sluge maden.

Efter endnu 2 timers køretur i bus nåede vi frem til Cu Chi tunnelerne. Først så vi en kort video fra krigen hvor man kunne se hvordan de brugte tunnelerne og hemmelige rum. Derefter gik vi en tur rundt i skoven hvor vi så forskellige fælder og man kunne prøvet et hemmeligt gemmested. Jeg troede jeg ville prøve, men da jeg kunne mærke at mine hofter måske var for brede, opgav jeg. Jeg skulle ikke nyde noget af at sidde fast. Mai havde godt nok lovet at grave mig fri, men tror også hun fortrød da hun så den hårde jord.Det sidste vi fik lov til på vores forhastede tur var at kravle i tunnelerne, som var lavet ud til dobbelt størrelse til ære for turister. Jeg vil sige at jeg synes de var små nok. Godt nok kunne vi gå med let bukkede ben, hvis man bare bukkede sig ned i ryggen. Men det var godt nok en hård stilling at gå i og man måtte have armene fremme for at mærke efter, da der var ret mørkt. Det var en sjov oplevelse, men hold op hvor var man ulækker og svedig da man kom ud.
Aftenen sluttede vi af med på en hyggelig restaurant sammen med Tina, Rasmus og en af deres venner Linh. Her fik vi både en gril og en slags fondue, som på vietnamesisk hedder Hot Pot. Det var super lækkert og især det grillede kød var lige i øjet. Det mindede helt om en dansk sommer.