Vi havde bestilt chokolade kage, som var hendes største ønske. Da vi var nede i butikken for at bestille det og vi spurgte om de kunne engelsk begyndte hun at vise os forskellige lys. Svaret var altså nej og vi måtte ty til en anden løsning. Vi fik Ha til at skrive en seddel på vietnamesisk som vi gik ned og aflevere og det hjalp. Vi fik den flotteste kage hvor der stod tillykke Mai. Perfekt.
Så var der gaverne. Vores gave havde vi klaret, det var værre med en der kom fra Danmark. Vi forstod ikke hvorfor den ikke var kommet frem, så vi gik en tur på posthuset. Her forstod de heller ikke en meter og da jeg skrev Pho Ho Giam som er vores adresse, begyndte de at vide hvad vej vi skulle gå. Tina og jeg var ude i den helt store tegn og gæt konkurrence og jeg tror vi fik samlet 7-8 mennesker, som prøvede at gætte. Vi tegnede et brev og en pakke, skrev vores adresse, skrev datoen for hvornår den var sendt og tegnede et fly, fordi det var sendt per fly. Men de havde desværre ikke fået den, så vi måtte give op.Lørdag havde vi lavet det helt store morgenbord, men bedt Mai om at vente oppe på hendes værelse. Hvad hun ikke vidste af var at vi havde inviteret Ha og lærerne fra hendes klasse. De var inviteret til kl. 8.30, men kom for sent. Vi måtte starte da kun Ha var kommet, men Mai vidste da heller ikke at der skulle komme flere. Mai blev dog overrasket alligevel.
Da der kom en motorbike uden foran huset og vi sagde til Mai at hun måske kendte dem. Hun blev ved med at sige nej, indtil vi fik hende ud og kigge, og så var det hendes lærer og hendes barn. Herligt at de nåede det, selvom det var lidt sent. Men de kom og det var det vigtigste og vi havde en hyggelig morgen.
Og vi havde så meget kage til overs, fordi Mai skulle have den største og bedste, at børnene ude på vejen da også fik et stykke. Og ham den lille Duy Anh ville da gerne have hele fadet hvis det skulle være, men det synes Mais far ikke om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar