tirsdag den 24. juni 2008

Besøg på Sao Mai

I dag var Mai og jeg med Lotte på arbejde på Sao Mai.
Vi startede med at være i Lottes klasse om formiddagen, hvor børnene er små og er diagnosticeret autister.
Dagen startede med at børnene blev afleveret og løb rundt inde i klassen og legede. Derefter var der morgensamling hvor alle børnene skulle sidde på stole og høre på hinanden sige godmorgen og synge en sang. Det tog meget lang tid og børnene kunne slet ikke sidde stille til sidst. Jeg tror alle nåede at græde inden samlingen var færdig. Specielt en lille ny dreng der havde første dag, havde det rigtig svært. Han lå nede på gulvet hvor Mai og jeg sad og grad. Ingen af lærerne gjorde noget.
Inden de helt var færdige med samlingen forlod Lotte, Mai og jeg klassen for at gå op og se hvordan talepædagogen arbejdede. Der var faktisk bedre end jeg lige havde regnet med, men stadig meget disciplin.Da vi kom tilbage skulle vi ud og lege uden i den lille gå. Det var smadder hyggeligt og børnene løb rundt og havde det sjovt. Derefter gik vi ind i en stor gymnastiksal, hvor børnene også bare fik lov til at løbe rundt og lege. Her kom der også andre klasser ind, og det virkede ret kaotisk.
En af de små drenge tog min tomme vandflaske og legede med. Han gik og lod som om han drak af den og sagde ”ahh” bagefter. Hyggeligt havde han det.Frokosten var typsik vietnamesisk. De fleste børn blev fodret og der var to vietnamesiske studerende derinde også, som prøvede at fodre børnene. Heldigvis fik Lotte gjort opmærksom på at nogle af børnene godt kunne spise selv, og det fik de lov til. Alt i mens drønede techno musikken for fulde drøn og den lille nye dreng lå på gulvet og halvsov. Imponerende nok lod de ham være og det resulterede i at han på et tidspunkt rejste sig op og satte sig op på en stol, fordi han var blevet sulten. Perfekt.Om eftermiddagen var vi oppe i en klasse med 8 drenge på 7-14år, hvor de fleste så ud til at være mongoler. De var bare så søde og sjove. Først så vi dem få frokost, derefter skulle de havde lektion i hvordan man stille sko på plads og derefter var de i computerrummet, hvor der også var cykler til dem der ikke kunne spille.

De var ret grove overfor hinanden og der var kun en lærer i denne klasse. Hver gang hun gik ud af klassen, overtog en stor dreng rollen som bestemmer og gik og slog og råbte af de andre. Op til flere gange gik han hen og gav den samme en lussing. Der var virkelig væmmelig, og man blev sgu lidt bange for hans udadreagerende temperament. Dagen sluttede af med at børnene sagde farvel på skift og sang en sang, inden de bare fik lov til at rende rundt. Mange af dem var ret optaget af mit kamera, så vi fik lige taget et lille gruppe billede. Der blev også kysset og krammet og til sidste danset hip hop og lagt arm.

Ingen kommentarer: