Så blev det dagen, hvor børnene i min klasse havde sidste dag i børnehaven inden de skal starte i skole. Det blev mere trist end forventet.
Formiddagen gik med hygge og leg i klassen og vi havde besøg af B2-klassen, som er dem der skal være A2 nu. Der er godt nok mange nye børn jeg skal til at lære at kende, og denne gang kun for 4 uger, for så er jeg færdig i børnehaven.
Til frokost havde vi fin middag, fordi vi skulle fejre at der var 2 ugers sommerferie og fordi Anine havde sidste dag i børnehaven. Tilfældigvis var det også den dag Mais far også var på besøg, så der var rigtig mange anledninger.
Om eftermiddagen blev der linet borde op med slik, chips, frugt osv. Derefter blev børnene sat i en rundkreds langs væggene og vi fik hentet ekstra stole til forældrene.
Det blev en være tudekoncert.
Først skulle børnene sige noget til lærerne, og det må have været noget virkelig pænt, for mine lærere begyndte at græde. Så sang børnene en farvel sang, hvor de bare sad og grad. Det var helt forfærdelig og ingen trøstede dem eller sagde til dem at de godt kunne forstå de grad. Det var virkelig hårdt og flere og flere begyndte, så lige meget hvor jeg kiggede hen kunne jeg se grædende mennesker. Forældrene kneb også en tåre eller flere. Og til dem der kender mig, så ved i at når jeg ser andre græde begynder jeg selv. Så jeg var da også med. Derefter skulle lærerne sige noget til børnene, og det kunne de næsten ikke, fordi de græd imens. Jeg fik også lov at sige noget, men det var ret svært fordi alle hylede, og jeg prøvede at lade være mens jeg skulle sige noget. Men jeg fik da sagt pænt farvel og takket dem alle.
Så var det tid til gaver og blomster.
Forældre bestyrelsen startede, og jeg fik et indrammet billede af dem. Derefter kom børnene med gaver og blomster til mig og forældrene rendte rundt og tog billeder.
Forældrene var pænt henne og sige tak til mig på det bedste engelsk de nu kunne og fortælle mig hvor glade deres børn havde været for mig. Der kom også en bedste mor hen til mig og krammede mig. Et meget langt et af slagsen. Måske omkring et minut. Derefter kiggede hun på mig, tørrede mine øjne, tog min hånd og sagde ”thank you” mens hun smilede. Det var lidt af en oplevelse.
Men jeg fik sagt pænt farvel til alle børnene og hold op hvor kommer jeg til at savne dem. De små stakkels børn. Har sat lidt billeder ind af mig og børnene.
Formiddagen gik med hygge og leg i klassen og vi havde besøg af B2-klassen, som er dem der skal være A2 nu. Der er godt nok mange nye børn jeg skal til at lære at kende, og denne gang kun for 4 uger, for så er jeg færdig i børnehaven.
Til frokost havde vi fin middag, fordi vi skulle fejre at der var 2 ugers sommerferie og fordi Anine havde sidste dag i børnehaven. Tilfældigvis var det også den dag Mais far også var på besøg, så der var rigtig mange anledninger.
Om eftermiddagen blev der linet borde op med slik, chips, frugt osv. Derefter blev børnene sat i en rundkreds langs væggene og vi fik hentet ekstra stole til forældrene.
Det blev en være tudekoncert.
Først skulle børnene sige noget til lærerne, og det må have været noget virkelig pænt, for mine lærere begyndte at græde. Så sang børnene en farvel sang, hvor de bare sad og grad. Det var helt forfærdelig og ingen trøstede dem eller sagde til dem at de godt kunne forstå de grad. Det var virkelig hårdt og flere og flere begyndte, så lige meget hvor jeg kiggede hen kunne jeg se grædende mennesker. Forældrene kneb også en tåre eller flere. Og til dem der kender mig, så ved i at når jeg ser andre græde begynder jeg selv. Så jeg var da også med. Derefter skulle lærerne sige noget til børnene, og det kunne de næsten ikke, fordi de græd imens. Jeg fik også lov at sige noget, men det var ret svært fordi alle hylede, og jeg prøvede at lade være mens jeg skulle sige noget. Men jeg fik da sagt pænt farvel og takket dem alle.Så var det tid til gaver og blomster.
Forældre bestyrelsen startede, og jeg fik et indrammet billede af dem. Derefter kom børnene med gaver og blomster til mig og forældrene rendte rundt og tog billeder. Forældrene var pænt henne og sige tak til mig på det bedste engelsk de nu kunne og fortælle mig hvor glade deres børn havde været for mig. Der kom også en bedste mor hen til mig og krammede mig. Et meget langt et af slagsen. Måske omkring et minut. Derefter kiggede hun på mig, tørrede mine øjne, tog min hånd og sagde ”thank you” mens hun smilede. Det var lidt af en oplevelse.Men jeg fik sagt pænt farvel til alle børnene og hold op hvor kommer jeg til at savne dem. De små stakkels børn. Har sat lidt billeder ind af mig og børnene.
Jeg fik også sagt farvel til min ene lærer som skal på barsel. Hun skal føde om 14 dage, så det er ved at være tid og hun er også ret stor. Men hun lovede at jeg måtte komme hjem og se babyen, når den er blevet født. Det kunne være så hyggeligt. Held og lykke Quinh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar