Det meste af denne uge er gået med at lave workshop. Pga. 2 ugers sommerferie har vi ikke haft så meget tid, men det gik alligevel. Vi var effektive og fik stablet den på benene i løbet af ugen. Vi var også så heldige at skulle have Ha som oversætter, hvilket gjorde det meget lettere, fordi vi kender hende. Hun havde også sat sig ind i temaerne på forhånd og fået forklaret teorier, så hun vidste hvad de gik ud på. Det var så fedt.
Torsdag kl. 9 mødtes vi nede i det store mødelokale hvor workshoppen skulle foregå kl. 13.30.
Vi havde aftalt at øve det igennem, egentlig først for Ha's skyld, men da vi heller ikke havde øvet det sammen, passede det perfekt. Det var rigtig rart og det gjorde alle mere sikre. Dog var Ha stadig meget nervøs.
Workshoppen gik glidende.
Vice rektor startede med at holde en lille tale om hvor godt det var at have danske studerende at arbejde sammen med. Hun præsenterede os og lærer forsamlingen inden vi startede.
Første halvdel handlede om anerkendelse, hvor de fik en fin planche til hver klasse og vi viste nogle skuespil og derefter flow. Anden halvdel handlede om Howard Gardner hvor de også fik plancher og der var en tegneøvelse for lærerne. Og så sluttede vi af med reflektioner omkring udendørsleg og fodtøj.Inden vi sluttede for alvor, skulle rektor lige holde den afsluttende tale.
Lotte mødte selvfølgelig også op for at støtte os. Hun deltog aktivt i tegne øvelsen og tog en masse billeder under workshoppen. Tak for det.
Det er rigtig dejligt at have overstået den workshop, og jeg synes også den gik rigtig godt. Jeg føler at lærerne var med os det meste af vejen og stillede nogle gode og relevante spørgsmål. Jeg håber virkelig de kan bruge nogle af tingene i deres hverdag. Nogle af lærerne gav i hvert fald udtryk for at de kunne lide teorierne og de kunne se hvor vigtige de var i forhold til deres arbejde med børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar