Ferien bestod mest af at ligge på stranden om dagen og så spise og shoppe om aftenen. Det var lige hvad jeg havde brug for og det blev nydt i fulde drag.
Jeg fik fundet skrædderen jeg brugte sidste gang og hun tog imod mig med kys hånd. Jeg havde jo også sagt hende at jeg nok skulle komme igen. Jeg fik igen lavet en masse flot tøj hos hende, så det var bare skønt. Så nu kan alt det gamle ryge ud hernede og kun det nye komme i kufferten til Danmark. Sko fik vi også lavet, så der er det også kun de nye der må komme med hjem.
Tiden på stranden gik rigtig hurtigt, men nogle dage var det simpelthen for varmt at ligge i solen. Så var det ind under parasollen eller ud i vandet. Alligevel måtte den stakkels pige der servicerede os, have en masse tøj på, for at passe på hendes hud og ikke blive brun.
Vi fik os også en lille ven nede på stranden. Vi faldt for en gammel dame som var strandsælger. Normalt kotter vi dem af med det samme, men hende her kunne vi ikke stå for. Hun drak vores bundsjatter af øllene, lavede sjov og grinede helt nede fra maven. Det var så hyggeligt.
Og en lille film med mig og den gamle dame, hvor vi snakker om hendes vare og jeg prøver at lære hende ordet chips.Den ene dag var vi på besøg på et børnehjem. Lotte havde set en seddel om at man kunne komme og få en rundvisning og vi havde også bestilt tid. Det virkede ikke helt som om de forstod det da vi mødte op på det aftalte tidspunkt, men det lykkedes. Det var virkelig skrækkeligt. Der var 76 børn, men mange af dem var i skole. Dem der var tilbage havde det rigtig skidt og det var tydeligt at se at de var handicappede. Jeg fik en rigtig dårlig fornemmelse af at være der, fordi der bare var trist og sølle, og man kunne fornemme at børnene kun fik kontakt når lærerne skulle give dem mad eller skifte dem.
Jeg fik mig en lille ny ven. Jeg tror han var ved at lære at gå, og han gik med en læge i hånden da vi kom. Han styrede lige mod os, og da jeg satte mig ned kom han over til mig og satte sig ned. Han var helt svedig og man kunne se han havde anstrengt sig. Stakkels lille dreng. Og han blev så ked af det da vi skulle gå. 
Bagefter havde vi en snak med lederen på et fint kontor, men vi vidste ikke helt hvad vi skulle spørge om andet end hvor mange børn, hvor gamle de var osv. Det hun håbede på var at få en donation eller nogle penge. Der kom også en lærer og fortalte at de manglede skole uniformer til næste år. Men vi er jo fattige studerende og ville bare se det. Den anden ting vi var inde og se var silkeorme. Der var en pige der guidede os rundt og vi så først ormene, derefter så vi at de havde forpubbet sig og kunne ryste den for at mærke ormen inden i. Ormene spinder silke uden om deres krop. Pubberne bliver lagt i kogende vand så ormene dør og så spinder de silken op. Det er virkelig imponerende at se.
Peter nød også ferien i Hoi An.. På stranden i en muslingeskal og hvil i skyggen med solbriller og cola.
Og vi fik udfordret hinanden... Pizza med pinde, pool osv..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar